Ordensregler

Ordensregler indvendigt

  1. Lejer skal anmelde enhver fejl eller skade i lejligheden, dette skal gøres via formularen under "kontakt".
  2. Tørring af tøj, sengetøj, tæpper og lignende, må ikke foregå i lejligheden.
  3. Der må ikke smides noget i toiletkummen, der kan stoppe vandlåsen til. Sørg altid for at vandlåsen er fyldt med vand.
  4. Ved maling må kun anvendes lyse, neutrale farver. Ønskes andre farver, skal Boligenspektøren kontaktes først, da dette kræver større istandsættelse ved fratflytning.
  5. Affald må aldrig stilles på/i trapper, gange, lofter eller kældre, da dette kan forårsage brandfare.
  6. Grundet trappevask må der ikke henstilles ting i opgange eller afsatser, da dette vanskeliggøre rengøringen. Det er lejerne selv, der er ansvarlig for trappevask.
  7. Der må ikke spilles højt musik, eller foretages højlydte aktiviteter i lejlighed eller opgang efter kl. 22.00 og før 7.00. Holdes fester i weekenden, skal der indhentes tilladelse fra samtilig beboer i ejendommen. Værktøj som boremaksine og lignende må ikke bruges efter kl. 20.00.
  8. Alle former for vandskade eller fugtskade skal straks meldes til udlejer, dette skal gøres via formularen under "kontakt".
  9. Det er forbudt at holde hund, kat eller andre dyr i lejemålet.

Ordensregler udvendigt

  1. Alle skader som lejer forvolder på ejendommen, skal straks meddelelses til udlejer, dette skal gøres via formularen under "kontakt".
  2. Affaldscontainerne skal kunne lukkes før afhentning hver uge. Sker dette ikke, vil beløbet for udgifter til afhentning påhvile beboerne. Der kan købes ekstra sække på Revas.
  3. Kasserede møbler, papkasser o. lign. må ikke fyldes i containerne, da containerne kun er til dagrenovation. De skal afleveres på Revas af lejeren selv.
  4. Daglig vedligeholdelse af gang og gårdareal, påhviler lejer, så som bortskaffelse af reklamer og aviser, samt tabt affald.
  5. Barnevogne, cykler, knallerter o. lign. skal stilles i gården eller anviste skure, og ikke i opgangen, da det vanskeliggøre rengøring af gangarealet.
  6. Fordøre og kælderdøre skal holdes lukket for at mindske skidt og uønskede gæster, samt alle vinduer i opgangen skal lukkes efter endt udluftning, for at undgå træk, fugle og skidt i opgangen.
  7. Vaske- og tørrerum der er stillet til rådighed til lejerne, skal holdes rene og ordentlig. Der kan bestilles poletter on-line her på vor hjemmeside.
  8. Børneleg i trappeopgange, vaskekældre og loftsrum er ikke tilladt.
  9. Legetøj, redskaber og lignende, skal fjernes fra de fælles arealer, når brugen er ophørt.
  10. Der må ikke startes knallerter i gårdarealer, og det frabedes at der køres i gården.
  11. Parkering af biler, er kun i de ejendomme der er givet tilladelse til. Dette vil fremgå af parkeringskortet.
  12. Opsætning af parabol og andre antenner, er ikke tilladt, og de vil i givet fald, øjeblikkeligt blive fjernet for lejers regning.
  13. Der må ikke spilles højt musik, eller foretages højlydte aktiviteter i udendørs områderne.